Apples Safari browser laver rod i din konverteringsdata
Google Analytics er afhængig af en cookie, som placeres, når du besøger en hjemmeside for første gang. Besøger du samme hjemmeside et par dage efter, er det dens opgave at sikre sig, at du bliver genkendt som en tilbagevendende bruger. I hvert fald så længe du ikke sletter dine cookies og bruger den samme enhed mindst én gang hvert andet år.
…lige indtil Apples ITP 2.1 og 2.2 for iOS brugere.
VIDSTE DU, AT HELE 50% AF ALLE BRUGERE HAR EN IPHONE? Det vil sige, at dette gælder halvdelen af dine potentielle kunder. Så derfor er det vigtigt at forstå, hvordan ITP påvirker dine resultater og hvordan du skal forstå dem.
Disse opdateringer til Safari browseren har sat store restriktioner på anvendelsen af cookies. Efter ITP 2.1 blev Google Analytics cookies slettet efter syv dages inaktivitet. Men nu hvor ITP 2.2 er kommet, bliver Google Analytics cookies slettet efter en dags inaktivitet, hvis brugeren kommer fra et cross-domain link og kun besøger en side.
Vi gik fra en udløbsdato på op til to år til mellem en og syv dage. Tilbagevendende brugere er kan derfor ikke længere genkendes, hvis ikke de har besøgt din hjemmeside i det tidsrum, den givne cookie er aktiv. Længerevarende kunderejser bliver i den anledning ikke sporet i Google Analytics.
Teoretisk set betyder det, at du i din Google Analytics statistikker vil kunne se flere sessioner fra nye brugere, og at din gennemsnitlige kunderejse bliver kortere. Endvidere vil der være færre kanaler, du kan tilskrive din indtægt til.
Lad os sige en kunde klikker på din Google annonce og kommer ind på din hjemmeside, men først vender tilbage 10 dage senere for at fuldføre købet, vil salget ikke kunne spores til den samme kunde – og du vil heller ikke kunne give Google Ads æren for dit salg.
Bid mærke i, at dette kun gør sig gældende for besøgende, der bruger Safari browseren til at komme ind på din side. Dermed vil din data kun påvirkes af disse brugere. Selvom Safari ikke er den førende webbrowser, vil Google Analytics efter opdateringen stadig give et mindre realistisk indblik i brugeradfærd og præstation af en hjemmeside, og i den anledning gøre det mere kompliceret at optimere sin side.