Derfor er load-hastigheden af din hjemmeside vigtigere end du tror!

Sekunder Kan Koste Dig Kunder!

Et sekund, to sekunder, tre sek…

Til dagligt bliver Google anvendt til informationssøgninger, shopping og meget mere. Med et enkelt klik, har du de svar, du søger. Eller har du? Hjemmesiden er endnu ikke indlæst…

Nu har du to muligheder. 

Enten venter du, uvidende om hvor længe sitet bruger på at loade færdigt – ellers klikker du videre til næste link, hvor du med det samme kommer ind på en side, som indeholder netop dét du søgte.

Hastighedsoptimering er afgørende!

Internettet skal være nemt og hurtigt tilgængelig. Der er ingen der har tid eller lyst til at vente – og det er der heller ingen, der gør. Derfor er søgemaskine- og hastighedsoptimering essentiel for din hjemmeside. Du kender det sikkert også selv. Du er på vej ind på en side, som ikke indlæser hurtigt nok, du sukker tungt, ryster på hovedet, og går tilbage til søgeresultaterne og prøver andre links, der i stedet kan holde trit med dit tempo.

Du er ikke alene. Peter sidder i toget på vej til arbejde, hvor han slår tiden ihjel ved at browse på mobilen. I sin søgen efter en butik nær jobbet med Nike sko, ser han din annonce. Han trykker endda videre fra Google og ind på din hjemmeside – du har her en potentiel kunde! 1…… 2…… 3…… Peter lukker ned for din side med det velkendte suk og hovedrysten.

Peter er blandt de 53 % af brugere, som forlader et website på mobilen, hvis siden tager mere end tre sekunder at indlæse. Det er bestemt ikke gode odds for en langsom hjemmeside! Hvis panikken spreder sig, fordi du ikke aner hvor hurtigt din hjemmeside loader, så kan du undersøge det (hurtigt) her.

  Sådan hastighedsoptimerer du din WordPress side på under 30 minutter

En hjemmeside der er sløv, kan altså være ødelæggende for din ranking, dine brugere og ikke mindst din forretning.

Undgå at blive nedprioriteret på Google!

Der bliver foretaget mere end 3,5 milliarder søgninger på Google hver eneste dag. Og som et marketingbureau, kan vi garantere dig, at du ikke er den eneste, der vil findes på side et på Google. Undersøgelser viser, at den første side af Google får 92 % af al internettrafik. Derfor har det aldrig været vigtigere at have en god synlighed og placering.

Google vægter kvalitet. Dette indebærer, at hjemmesiden er relevant ift. søgeord og annoncer på Google og at den naturligvis loader lynhurtigt, og dermed er konkurrencedygtig. Gennem hastighedsanalyser af din hjemmeside, kan vi hos CNH Media hjælpe dig med at identificere og optimere de elementer, der forringer din hastighed. Kom ind i kampen før du bliver slået helt ud!

Tips og tricks

Mange faktorer kan have indflydelse på hastigheden af din hjemmeside. Den ideelle indlæsning varer ikke længere end to sekunder, og fortrukkent varer den under ét sekund. Men du kan godt tørre sveden af panden, for her får du et par tips og tricks til, hvordan du selv kan være med til at øge din hastighed.

Det første trick er billedkomprimering. At have billedfiler på en hjemmeside, kan nogle gange kræve meget ’plads’, hvilket får den konsekvens, at din hjemmeside loader langsommere. Derfor kan du hastighedsoptimere ved at komprimere billedfilerne. Kort sagt vil det sige, at du gør filerne mindre end de egentligt er, og dermed bliver det hurtigere at indlæse din side.

  Er din hjemmeside SSL-certificeret - eller taber du 60% af webbrowser brugerne direkte på gulvet?

Bare rolig – dette betyder ikke forværret billedekvalitet!

Tip nummer 2, er at bruge lazy loading. Helt konkret vil det sige, at hvis Peter igen forsøger at gå ind på din hjemmeside, så kan han kun se de filer, som er nødvendige lige nu og her (f.eks. de Nike sneakers, som han var på udkig efter).

Da filerne kun bliver hentet ned, når de skal bruges af den besøgende, ”spreder” man indlæsningstiden, fordi websitet indlæses undervejs. Denne metode kan bruges i forbindelse med billeder, videoer, CSS og mere.

Hvis ovenstående tips og tricks lige så vel kunne være skrevet på russisk, eller hvis du simpelthen foretrækker at bruge din tid anderledes, så udfyld kontaktformuleren, så laver vi en gratis SEO Analyse af din hjemmeside. 

 

Menu