Nu Kan Du også Få Flere Kundeemner Gennem Google!
Det er kun ganske få uger siden, der blev spottet testning af Googles lead form udvidelse, men det er allerede nu blevet offentliggjort, at udvidelsen bliver gjort tilgængelig for alle Google Ads annoncører.
Over en årrække har Google testet versioner af udvidelsen, og nu ser det ud til, at de endelig er klar til at præsentere den endelige udgave af annonceudvidelsen for resten af verden.
Læs også: Google Lead Ads? Har Google Kigget Facebook over Skulderen?
Udvidelsen fanger interessen på en potentiel kunde, når der søges efter en virksomhed, et produkt eller en service på Google.
Da det kun er sparsom information, man kan indhente fra sine leads, er der flere annoncører, som har rynket på panden af udvidelsen. Men faktisk gik det så godt i testfasen, at en af de annoncører, som fik lov til at afprøve lead formularen, rapporterede en 20% højere closing rate for salgsleads, efter de begyndte at anvende udvidelsen.


En anden kæmpe fordel er, at formularen, grundet den sparsomme information, er lynhurtig at udfylde og indsende – og man behøver ikke engang åbne et nyt vindue for at gøre det! Netop disse to faktorer kan være afgørende for, om brugeren vælger at bruge sin tid på at få det gjort.
Lige nu og her er det kun et begrænset antal annoncører, som kan benytte sig af udvidelsen, men i de kommende uger vil den blive tilgængelig for fri afbenyttelse af alle, som har en Google Ads konto.
Man skal dog være opmærksom på, at det ikke er alle slags annoncer, der er kvalificeret til brug af Googles formularer. Der er nemlig blevet publiceret et par restriktioner for brugen af udvidelsen.
Annoncer kan ikke bruge udvidelsen, hvis der er:
- Voksen-orienteret indhold
- Alkohol-relateret indhold
- Gambling-relateret indhold
- Indhold om sundhed og Medicin
- Politisk indhold
Foreløbigt bør alle andre slags annoncer være kvalificeret, såfremt de lever op til Googles almindelige Ads-politikker.
Stadig nysgerrig? Så kan du læse mere om kravene til kundeemneformularen lige her.
