Google Gallery Ads – Eye Candy I Betalte Søgeannoncer

Google Gallery Ads

En af de mange annonceformer, som blev fremlagt ved Google Marketing Live 2019, var de såkaldte gallery ads (galleri annoncer), som skal gøre det nemmere for virksomheder at vise brugeren, hvad de kan tilbyde. Gallery ads er nemlig et visuelt format til tekstannoncer, som der ovenikøbet kan interageres med. Du kender frasen “Et billede siger mere end 1.000 ord”, så se et eksempel på den omtalte annonceform herunder:

Har det visuelle format endnu ikke fået slået benene væk under dig? Så lad os tegne et scenarie for dig; Du søger en maler til at ordne dine gamle, slidte vægge. Der er et hav af malermestre at vælge imellem, men du falder tilfældigvis over en billedserie af malerarbejde udført af en dygtig malermester. Du bladrer igennem før/efter-billeder af det arbejde, han tidligere har udført, og det ser uden tvivl rigtig godt ud. Leder du videre? Eller går du lige ind og kigger på hans hjemmeside også?

Hvad er gallery ads helt præcist?

Dét der kendetegner dette annonceformat, er det store, swipe-bare billedelement. Brugeren kommer til at kunne bladre gennem op til otte billeder, som afrundes med en CTA (call-to-action), der opfordrer brugeren til at besøge annoncørens hjemmeside.

For at kunne lave gallery ads, skal man uploade fire til otte billeder, lave en beskrivelse på 70 tegn, og så er der mulighed for at lave op til tre forskellige annoncetitler.

Hvor bliver de vist?
Til at begynde med, vil denne annoncetype blive vist som Googles øverste søgeresultat – og kun på mobile enheder. Dog vil Google eksperimentere med at vise dem på desktops og andre steder med tiden. MEN de kommer ikke til at høre ind under en specifik kampagne type. Det er hensigten, at galleri annoncerne skal køre i dine søgekampagner sammen med almindelige tekstannoncer. Gallery ads kommer derfor også til at konkurrere i samme auktion mod andre tekstannoncer.

  Ændringer I Google Merchant Center Kan Påvirke Synligheden Af Dine Produkter I Google Shopping

Hvordan foregår betalingen?
Annoncøren betaler for gallery ads interaktioner på én af to måder; enten ved den velkendte CPC (cost-per-click) eller ved at blive opkrævet hver gang en bruger swiper gennem tre billeder i galleriet (husk minimum antal billeder du kan uploade, er fire stykker).
For lige kort at genopfriske, så indebærer CPC-metoden, at du som annoncør opkræves, når en bruger klikker på en af dine annoncer.

Hvad kan annoncører forvente af resultater?
Annoncører kan bruge galleri annoncer på flere måder, f.eks. til at fortælle om et brand eller til at introducere en ny produktlinje. I stedet for kun at kunne beskrive dit firma eller ydelse, kan du nu supplere med visuelt indhold til at understøtte eller forstærke dét, du skriver i annoncerne. Forestil dig, hvordan du nu virkelig kan fange brugerens opmærksomhed og skille dig ud fra konkurrenterne – du har netop fået et nyt værktøj til at få sanserne aktiveret hos den potentielle køber. Sælger du smykker, så få din målgruppe til at forelske sig i dine smukke fingerringe blot ved et øjekast! Lad en kreativ person komme bag rattet, og oplev udviklingen.

Inden du drømmer dig langt væk, om hvad al fortjenesten skal gå til, så skal du være klar over, at det ikke er sikkert, at du kommer til at se lige så mange direkte konverteringer fra dette annonceformat – dog kan gallery ads generere konverteringer uden klik, og formentlig hjælpe med at skabe konverteringer iblandt de kunder, som er længere i kunderejsen.

Google anslår, at annoncegrupper med en eller flere galleri annoncer i gennemsnit kan give op til 25% flere interaktioner (betalte klik eller swipes) på mobile enheder på den absolutte topplads.

  For Første Gang Nogensinde.. Kan du Personliggøre Din Forhåndsvisning I Googles Søgeresultater!

Eftersom galleri annoncer udelukkende vises i den øverste annonceposition i søgeresultaterne, og tilmeld konkurrerer mod andre tekstbaserede annonceformater, kan man spekulere i, hvilken betydning gallery ads har i forhold til Googles beregning af kvalitetsresultatet. I forhold til denne problematik, har Google valgt at gøre det muligt for annoncører at konkurrere i flere auktioner end normalt, hvis altså man har en galleri annonce i sin annoncegruppe.

Menu